Permanent make-up

Permanent make-up:

Mikropigmentering er ikke det samme som rigtig tatovering, da man kun går 0,2 - 0,5 mm ind i huden, med mineralske farver. Holdbarheden er ca. 1-2 år, men er meget individuel pga hudens måde at forny sig på. Det vil sige at når huden fornyr sig, bliver farven langsomt presset udad og dermed blegner farven stille og roligt.

Bryn: Kan formes og fyldes ud med skyggeteknik eller der kan påtegnes hår.

Eyeliner: Øjnfarven kan fremhæves med en tynd eller bred eyeliner. Den øverste liner kan farves i forskellige mode farver.

Læber: Læber kan korrigeres og gøres større efter ønske og hvor pigmenterne er forsvundet, kan farven smukt genskabes af korrektur og fuldfarve i læberne. Alt permanent make-up laves efter kundens ønske, og optegnes først og huden overflades bedøves.

 

INDEN BEHANDLING:

For at opnå det bedst mulige resultat og holde et sundhedsmæssigt højt niveau, er der en række forholdsregler du skal følge. Dagene op til din behandling skal du undgå flg.:

  • Indtagelse af E-vitamin, fiskeolie og andre olier
  • Indtagelse af blodfortyndede medicin
  • Indtage alkohol eller andre rusmidler indenfor 0-24 timer af din behandling

Ved læbebehandling er det vigtigt at få udleveret en recept på Aciclovir af din læge, hvis du har virussen herpes ( forkølelsessår). Pillekuren skal indtages tre gange om dagen, i tre dage op til behandlingen, og de efterfølgende tre dage, tre gange om dagen. Som udgangspunkt er permanent makeup for raske personer, da der findes nogle kontraindikationer som kan have negativ indflydelse på resultatet.

Vi behandler derfor ikke personer med flg. kontraindikationer:

  • Graviditet
  • Trombose (blodpropper)
  • HIV-smitte
  • Feber
  • Hæmofili (bløder)
  • Immunsygdomme

Der findes relative kontraindikationer, hvor en erklæring fra egen læge kan give os grønt lys til at behandle dig:

  • Diabetes
  • Nyresygdomme
  • Allergi
  • Patologisk helingsproces
  • Lavt blodtryk
  • Blodfortynding

Til sidst findes der også lokale relative kontraindikationer, der forhindrer os i at kunne behandle i de områder du er ramt:

  • Herpes
  • Tumor
  • Psoriasis
  • Hyper pigmentering
  • Keloid

EFTER BEHANDLING:

Ved mikropigmentering kan ignorering af anbefalingerne påvirke helingsprocessen, give blødninger og gøre huden mere sensitiv, hvorfor behandlingen kan blive unødvendig smertefuld. Vær forsigtig omkring det behandlede område under helingsprocessen i forbindelse med mindre sår og skorpedannelse for at undgå ardannelse. Let kløe og irritation kan opstå, hvor vitamincreme med fordel kan anvendes. Undgå solbadning i 14 dage efter. Genbehandling mulig efter mindst 4 uger.

Vær altid opmærksom på, at farven falmer 40-70%, hvad end det er Øjenbryn, Eyeliner eller 3D Læber du har fået lavet. Det er endvidere HELT NORMALT, at meget af farven kan forsvinde efter første behandling, og specielt ved 3D Læber kan meget farve forsvinde. Panik ikke, dette er en del af processen og normalt.

Fod og Hudplejeklinikken fraskriver sig et hvert ansvar ved overskridelse af krav og anbefalinger. Alle der modtager behandling,  accepterer ved bookning af tid at disse krav og anbefalinger er overholdt til enhver tid. Er dette ikke tilfældet, er kunden indforstået med denne selv holdes ansvarlig.

Permanet make-up bryn 1 eller 2 behandling

Permanent Make-up

3D Bryn

1 Behandling kr. 1.600

2 Behandling kr. 1.600

evt. 3 Behandling kr. 600

Minimum 2-3 behandlinger for endeligt resultat.

Permanet make-up eyeliner 1 eller 2 behandling

Permanent Make-up

Eyeliner

1 Behandling kr. 1.600

2 Behandling kr. 1.600

3 evt behandling kr. 600

Miniumum 2-3 behandlinger før endeligt resultat.

Permanet make-up læberlinie incl. skravering 1 eller 2 behandling

3 D Læber

1 Behandling     2100 kr.

2 Behandling     1600 kr.

3 evt behandling  600 kr.

Minimum 2-3 behandlinger for endeligt resultat.

3 behandling (indenfor 4 mdr. gælder bryn, eyeliner, læber)
Genopfriskning fra 4 mdr op til 2 år

Genopfriskning 4mdr. - 2 år.   Kr. 1.600